Yoga - Rejse

NB. Kun én plads tilbage!!!!

 

Yoga Rejse

Giv dig selv denne mulighed for at skabe rum og tid til fokus på din krop og dit sind, hvor du mærker den imponerende effekt Yoga, Meditation og DynaMo træning har på vores sundhed og velvære. Kom nærmere din kerne og forkæl dig selv med varme, bevægelse og hyggelige rammer.

 

Yoga på Kreta d. 11. august -18. august 2019

Søndag: Ankomst, velkomst og indkvartering + Yin Yoga kl. 19-20.30

Mandag: Meditation og Hatha Flow Yoga kl. 7-8.30 + DynaMo træning kl. 17.30-19

Tirsdag: Slow Flow Yoga og Yoga Nidra kl. 7-8.30

Onsdag: DynaMo træning kl. 7-8.30

Torsdag: Meditation og Hatha Flow Yoga kl. 7-8.30 + Yoga Dance kl. 17.30-19

Fredag: DynaMo træning kl. 7-8.30

Lørdag: Yin Yoga kl. 17.30-19

Søndag: Hatha Flow Yoga og Yoga Nidra kl. 7-8.30 samt afrejse

 

Om morgenen foregår Yogaen på stranden, hvor der er relativt fred og ro, hvor vi om aftenen enten er lige ved siden af restauranten eller foran receptionen med alt det aktivitet, der hører dertil. DynaMo-træningen kræver fast underlag, så her er vi enten ved poolen eller foran receptionen.

NB. Du skal selv medbringe yogamåtte og et stort håndklæde til undervisningen.

 

Undervisningen henvender sig til alle, der har kendskab til, hvad yoga er - men du behøver ikke kunne slå krølle på dig selv eller have nogen særlig erfaring – du bliver guidet grundigt og målet er at skabe øget opmærksomhed på og i dig selv, lige der hvor du er. DynaMo-træning kræver ingen forhåndskendskab.

Se beskrivelser af DynaMo træning her og de forskellige yogaformer her.

 

Fritid

Resten af tiden er til egen disposition men med mulighed for fællesspisning og samvær ved poolen eller på stranden. Jeg spørger hver morgen om, hvem der har lyst til at spise sammen til aften, og vi finder oftest sammen på liggestolene i løbet af dagen.

Du er dog selv herre over din tid og styrer selv balancen mellem sociale aktiviteter og privatliv med tid til at absorbere effekten af yogaen.

Det er også muligt, at din partner eller veninde rejser med og bor på dit værelse, uanset om de har lyst til at deltage i yogaen eller ej.

 

Kropsterapi

Der er mulighed for at tilkøbe en ManuVision behandling til 700 kr. Der er max. 8 tider, så "Først-til-mølle"princippet er gældende. Skriv en sms-besked til 31611238 eller mail til kontakt@sivesgaard.dk, hvis du ønsker dette. Læs mere om behandlingen her.

 

Transport

Vi flyver fra Aalborg til destinationen og retur. Der vil være transport til og fra hotellet.

Afrejse søndag kl. 9.30

Hjemrejse søndag kl. 15.15

Mad

Morgenmad kan tilkøbes via Suncharter eller på hotellet, når vi ankommer.

Logi

I et-værelseslejlighed med the-køkken og plads til 2 personer på Alkionides Seaside Hotel. Det er muligt at bestille eneværelse.

 

Tilmelding og pris

Samlet pris for rejse, ophold og træning: 5.999 kr.

 

Pris for 10 x 90 min. undervisning: 1.000 kr.

For at sikre dig en plads skal du - så snart du modtager bekræftelse fra Suncharter - betale dette beløb via mobilepay til 64545 (Sivesgaard Yoga & Kropsterapi) med teksten "33 dit navn". Herefter kan du ansøge om at blive medlem af Facebook-gruppen "Yoga-rejse 2019", og så snart jeg har registreret din betaling, bliver du godkendt, og du kan se og skrive med de andre deltagere.

 

Pris for rejse og ophold i lejlighed: 4.999 kr. pr. person.

Hvis du ønsker ene"værelse" koster det 5.999 kr.

Tilmelding via mail til gruppe@suncharter.dk

Inkl.

20 kg. bagage

5 kg. håndbagage

Mad på flyet tur/retur

Olie- og valuta tillæg

Transport til/fra hotellet

 

NB. Der er mulighed for aircondition, men det er ikke med i prisen.

 

Der er max. 14 pladser, så hurtig tilmelding anbefales.

 

Vil du med i 2 uger?

Hvis du har lyst, er du velkommen til at deltage i 2 uger - dvs. i uge 33 med yoga og DynaMo træning OG uge 34 med yoga og ManuVision træning - til en samlet pris på 6.999 kr. pr. person i 2-pers.lejlighed.

Tilmelding til gruppe@suncharter.dk

Betaling for undervisning på mobilepay: 1.500 kr. til 64545 med teksten "33+34 dit navn"

 

 

 

 

Giv dig selv denne mulighed for at skabe rum og tid til fokus på din krop og dit sind. Få smag for den imponerende effekt Yoga og Meditation har på vores sundhed og velvære, og forkæl dig selv med ro og fordybelse.

Udtalelser fra tidligere deltagere:

 

Konceptet og oplevelsen

"Hold da op, hvor kan kroppen mere end man nogensinde turde drømme om, og psyken bliver også motioneret, og den ændres virkelig til det positive.

Sådan en uge er lise for sjæl og krop og skal opleves. Jeg vendte glad, frisk og opløftet hjem og håber at fornemmelsen vil holde hele vinteren. Tak Heidi for en skøn oplevelse som jeg aldrig vil glemme!"

 

"Der var en virkelig fin balance mellem mulighed for sociale arrangementer og plads til at være sig selv, hvilket i mine øjne gør turen ideel, både hvis man rejser alene og hvis man rejser sammen med nogen."

 

"Alt var bare super dejligt og en skøn måde at lave en mere økonomi-venlig yogarejse med plads til både yogaen men også sjov (og lidt vin)"

 

"Efter en uge på Kreta, med yoga, har sjæl og krop fået ro og styrke, og det er en investering i ens liv. Min mand siger jeg er så glad, mere end jeg plejer, når jeg kommer hjem, og det er det bedste bevis for mig på at yogaturen skal gentages hvert år."

 

"En skøn uge med dejlige træningspas hver dag, godt samvær med alle på holdet, sol, vand, mad, ture – total selvforkælelse, som jeg kun kan anbefale. Varmen på Kreta gør, at selv mine slidte og vrangvillige knæ kan være med til stillinger og øvelser, som ikke kan lade sig gøre i det mere lunkne klima i DK, så jeg glæder mig allerede til sommeren 2019 og uge 33 på Kreta"

 

"En uforglemmelig tur, omgivet af skønne mennesker."

 

"Der var så meget positivt omkring en. Alt foregik i et roligt tempo og der var tid til det hele."

 

"En af dagene lå jeg på min solseng og blev pludselig så rørt at tårerne trillede fordi jeg var så fyldt med glæde og taknemmelighed over alt det jeg oplevede, og hvor jeg i situationen lovede mig selv at den oplevelse vil jeg gøre alt for at få igen til næste år."

 

"Da jeg kom hjem (meget sent på natten) sov jeg kun et par timer men jeg var så sprængfyldt med energi at jeg kunne ”favne hele verden” og nåede en hel masse på en enkelt dag. Det var fantastisk."

 

"Yoga på Kreta med Heidi som instruktør er – fantastisk! En helhedsoplevelse af nærvær, varme, vejledning og refleksion. Både krop og sind helt nede i gear, mens der trænes – og behageligt utvunget samvær resten af tiden."

 

"Nærvær, samvær, ro, varme, GOD YOGA!, meditation til solopgang, mad, hotel – alt var godt"

 

"Dejligt afslappende ferie krydret med yoga = aktiv afslapning og opladning i godt selskab."

 

"Jeg mødte en masse skønne mennesker og fik kontakt til den rigtige mig - så skønt og befriende. Det er lang tid siden jeg har leget & grinet så meget, og følt mig så godt tilpas. Tak for det."

 

"Yogarejsen betyder meget for mig, da det er ferie der er god for kroppen, men også alt det samvær og hygge er virkelig også noget der har givet mig meget. Jeg kan leve på den ferie i flere måneder - efter måske år. Jeg bliver glad og varm inden i hver gang jeg tænker på den ferie. Det er virkelig lykke for mig. Nok den bedste ferieform jeg kan være på. Plus min krop elsker bare alt det yoga, selvom det er hårdt så mange dage i træk. Men det er kærlighed til krop, sind og sjælen."

 

Yogaen

"Det var super fedt med så meget forskellig yoga, det gav god inspiration til egen undervisning, og det var også spændende og motiverende, at det ikke bare var det samme hver gang."

 

"På 4. dagen til yoga på stranden, oplevede jeg en stemning i mig selv, hvor alle tanker var lukket ude. Der eksisterede kun stranden, vandet, solen, Heidi´s stemme og mig selv. Alt gik op i en højere enhed, og jeg var kun fokuseret på yogaen og kunne virkelig fordybe mig i den. Det var en super dejlig oplevelse."

 

"Jeg har normalt altid spændinger i nakken, og derfor sidder mine skuldre altid “oppe under ørerne”. Da ugen var forbi var mine skuldre på plads, og spændingerne næsten væk. Som følge af spændingerne, har jeg aldrig turdet slippe nakken i de øvelser hvor vi kan gøre det. Det fik jeg lært på turen, virkelig en grænse jeg overskred der, og det var sejt."

 

"Yogaen får mig altid til “at falde ned”, og det har min krop meget behov for. Efter en depression med følgende angst, er det den bedste medicin der findes. Når man så samtidig er afsted med skønne mennesker og lækkert sted med sol og varme, går det hele op i en højere enhed."

 

"Det er lang tid siden jeg har følt mig så vel tilpas i min krop. Oplevede at varmen gjorde at jeg fik meget mere ud af øvelserne - og variationen i undervisningen gjorde, at jeg fik et bredere kendskab til de forskellige yogaformer, som jeg synes er utroligt spændende.

Udover yogaen var mindfulness en del af programmet, hvor vi hver morgen mødtes i stilhed og nød den fantastiske udsigt og solopgang. Det gjorde, at jeg var så klar til at dyrke yoga bagefter."

 

"Efter Hatha Flow føler jeg mig vitaliseret, stærk og i stand til at trække vejret med hele kroppen – og efter Yin yoga føler jeg mig rolig, balanceret, lettere drømmeagtig i hele min måde at bevæge mig på… Alt er kommet ned i gear, og det er mega skønt for sådan en kalender-pige som mig"

 

"Godt tilrettelagte yogasessioner med stor variation fra dag til dag, og der var mulighed for både udfordringer og deltagelse for alle."

 

"Yogaen var god for mig, fordi den presser mig nok til at kunne mærke min styrke men heller ikke så meget, at jeg fik ondt. Yogaen gav mig ro, glæde, stolthed og tilfredshed i min krop og sind."

 

"I undervisningen er en behagelig energi og stemning. Jeg er stor fan af Hatha Flow hvor vi bygger sværhedsgraden op. Det har jeg kun prøvet ved Heidi."

 

Underviseren

"Jeg har kendt Heidi i mange år efterhånden – og hun er en skøn kvinde! Levende, sanselig, sjov, ærlig og super sød! Der er ingen afstand mellem Heidi og hendes udøvere, når der trænes, det være sig Dynamo eller yoga, og det skaber en kanon stemning til træning. Der er humor og gas – men hele tiden med fokus på træningen, og med plads til de dele af kroppen, som måske er slidte eller ikke kan være med – så der er plads til alle i Heidis undervisning."

 

"Heidi er som underviser en dejlig rolig person, der er god til at forklare tingene, og man føler sig tryg ved hendes undervisning. Som privatperson er hun ligefrem og skøn at være sammen med, og hun har et smittende humør, som er en meget positiv ting."

"Heidi har en stille rolig måde at undervise på, dertil en skøn behagelig stemme, og med hendes hjælp har jeg “flyttet” mig meget i ting jeg aldrig hverken troede jeg kunne eller turde."

 

"Heidi underviser på en stille og rolig måde, så alle kan følge med. Hun indbyder til fortrolighed med hendes væremåde, og hun er der for alle, ikke kun de erfarne."

 

"Heidi er fantastisk. Jeg har stor respekt for hende og oplever hende som meget professionel."

 

"Heidi er en fantastisk god underviser, meget tilstede."

 

" Heidi er behagelig, forstående og god til at vise og fortælle hvad man skal."

Copyright © All Rights Reserved