Sivesgaard

Soul Dance Workout

Soul Dance er en unik workout, der tager dig med på en rejse gennem kroppens 7 energicentre – et koncept udviklet af Mie Moltke fra Soulhouse KBH. Denne praksis er mere end træning; det er en selvkærlig oplevelse, der skaber dyb forbindelse til hele dig.

Du guides gennem enkle og intuitive bevægelser, hvor ord og musik nøje afspejler energien i hvert af kroppens energicentre. På én time styrkes din fysiske krop, mens du samtidig skaber en dybere jordforbindelse, øger din energi, styrker din indre power, forbinder dig til dit hjerte og træner din intuition. Denne praksis bringer flow og balance mellem krop, sind og sjæl og bliver en nænsom, selvkærlig oplevelse.

Når du bevæger dig gennem kroppens energicentre, åbnes der for en dybere forbindelse til hele dig. Bevægelserne skaber rum til at mærke dine følelser og erfaringer, som har formet de lag, der udgør dig. Gennem denne proces får du mulighed for at give slip på det, der ikke længere tjener dig, og sætte nye, meningsfulde intentioner for din rejse fremadrettet.

Energicentrene og deres Essens

  1. Rodchakra (Grounding)
    Placering: Nederst på rygsøjlen
    Tema: Stabilitet, tryghed, jordforbindelse
    Oplev følelsen af at stå fast i dig selv, være til stede i nuet og forbinde dig til jorden under dig. Øvelserne her hjælper dig med at slippe frygt og skabe en følelse af sikkerhed og stabilitet.
  2. Harachakra (Kreativitet)
    Placering: Lige under navlen
    Tema: Kreativitet, nydelse, livsglæde
    Her aktiveres din skaberkraft og evne til at finde glæde og lethed i livet. Bevægelserne understøtter en fri energi, der nærer både din krop og din sjæl.
  3. Solar Plexus-chakra (Power)
    Placering: Øverst på maven
    Tema: Selvværd, styrke, handlekraft
    Mærk din indre styrke og evnen til at tage lederskab i dit eget liv. Øvelserne arbejder med at opløse usikkerheder og styrke din tro på dig selv.
  4. Hjertechakra (Kærlighed)
    Placering: Midt på brystet
    Tema: Kærlighed, empati, forbindelse
    Her forbinder du dig til kærlighed – både til dig selv og andre. Bevægelserne åbner dit hjerte og skaber en dybere forbindelse til din egen sårbarhed og styrke.
  5. Halschakra (Udtryk)
    Placering: Halsen
    Tema: Kommunikation, autenticitet, selvudtryk
    Få plads til din stemme og lær at udtrykke dig med klarhed og ægthed. Bevægelserne inviterer dig til at slippe gamle blokeringer og finde dit sande udtryk.
  6. Pandechakra (Intuition)
    Placering: Midt på panden (det tredje øje)
    Tema: Klarhed, visdom, intuition
    Oplev en dybere kontakt til din indre visdom. Øvelserne hjælper med at skabe ro og fokus, så du kan lytte til din intuition og navigere mere klart i livet.
  7. Kronechakra (Forbindelse)
    Placering: Toppen af hovedet
    Tema: Spiritualitet, helhed, højere bevidsthed
    Forbind dig til noget større – det, der giver dit liv mening og retning. Bevægelserne åbner for en oplevelse af samhørighed med både dig selv og verden omkring dig.

Hvem kan være med?

Soul Dance er for alle, der ønsker at udtrykke sig og bruge kroppen på en ny, fri og autentisk måde. Her er ingen rigtige eller forkerte bevægelser – du må være præcis, som du er. Vi danser på bare tæer for at styrke forbindelsen til jorden, men hvis du foretrækker sko, er det også helt fint.

Kom og oplev, hvordan bevægelse kan blive en selvkærlig praksis, der skaber balance og flow i både krop og sjæl.

Soul Dance 3
Soul Dance

Holdtræning

Mandage kl. 18-19 og/eller
Onsdage kl. 17.30-18.30 

Gugvej 138, 9210 Aalborg SØ (hos Mindstep)

Der starter nye forløb på 5-7 gange gennem hele året. Klik på tilmelding for at se datoer og pris.

Du kan desuden følge med i de forskellige events og hold i Nordjylland ved at melde dig ind i Facebookgruppen Soul Dance Workout Nordjylland. Klik her

arme op 2

Udtalelser

"Soul Dance Workout med Heidi kan helt klart anbefales, hun er en fantastisk underviser og man kan ikke undgå at blive smittet af hendes glæde og begejstring. Det er en skøn måde at få sig rørt på, samtidig med at man får en masse energi til kroppen. Man danser alt det negative ud af kroppen og går hjem med en skøn følelse. Det er fantastisk for både krop og sjæl. ."
Mette Ovesen Larsen
Pandrup
"Det er godt at lære Soul Dance at kende på EGEN krop. Tænk på hvor træt man kan være fredag efter en krævende arbejdsuge, dernæst guides du med super inspirerende instruktør til at mærke din krop med dans og langsomt til god musik, vækkes den. Start med god jordforbindelse og efterhånden strømmer energierne rundt i dig. For mig var der en dejlig stemning med glæde og lethed efter en times dans . Tænk sådan en god fornemmelse af at være netop mig, og endda på en fredag🤗. Mere af det. En helt anden betydning af ”vild med dans” .
Nina Christensen
Vodskov
"Jeg har gået til træning hos Heidi og kan kun sige at det er det bedste jeg nogensinde har gjort for min krop og psyke. Hun er bare en super dygtig underviser."
Inga Hansen
Gjøl